Øje for detaljen: Jannie fremmer den visuelle identitet

BILA er en arbejdsplads for mange forskellige fagligheder og kompetencer, som er fordelt på mere end 10 lokationer rundt om i hele Danmark. Her kan du møde en Jannie – Art Director og crazy plantwoman.


Mød Jannie Ejsing-Duun

 

Jannie arbejder i det daglige med at definere BILAs visuelle identitet, så hele organisationen på tværs af alle units fremstår professionelle og som en del af BILA-familien, samtidig med at alle brands individuelt respekteres. ”Jeg udvikler designguides for alle brands, og da jeg sidder i en group-funktion, kan jeg netop se det hele på tværs af organisationen – og det er en stor fordel, så vi undgår vores kommunikation bliver ”siloopdelt”,” fortæller Jannie.

 

Som Art Director sidder Jannie i en nøglefunktion i BILA Group Marketing – Group Marketing fungerer som en paraply, der samler BILA som Group og strømliner den fælles kommunikation. Marketings fornemste opgaver er at understøtte salg og udstyre afdelingerne og forhandlere med det de har brug for.

 

 

”Vi har kompetencer indenfor digital marketing, og er bl.a. tovholder på det nye webprojekt. Vi kommer ud og tager foto og video til bl.a. content og cases. Derudover styrer vi den visuelle identitet, så den fremstår professionel for både BILA Group og alle units.”

 

fortæller Jannie Ejsing-Duun, Art Director

 

 

Afdelingernes behov ifm. forskellige projekter og events dikterer ofte hverdagen. I slut-2023 fyldte nye hjemmesider og HI-messen meget. ”Jeg har produceret profilbannere og onlinegrafik til alle units, med øje for det netop er en samlet BILA Group, deltagerne på messen møder,” siger Jannie.

 

Når struktur og kreativitet mødes, er Jannie i sit es. Efter den kreative proces med layouts, skabeloner og guides er færdig, er det skønt at se tingene blive sat i systemer og at det anvendes, genanvendes og der spares tid, samt ressourcer.   

 

Som arbejdsplads er BILA et sted med mulighed for at udvikle sig, hvilket er et kæmpe plus. ”-det synes jeg er fedt,” siger Jannie. ”Derudover er der mange skønne kollegaer. Jeg sidder i Aalborg, hvor der er den store fordel, at vi sidder en 18-20 stykker på tværs af afdelinger.”

 

Lidt om Jannie

 

I fritiden går der meget tid i haven, som er en stor beskæftigelse og stolthed. ”Jeg er nok lidt af en crazy plantwoman og elsker at gå i haven. Jeg tegner haveplaner, og gør det også for en mindre række kunder gennem min egen virksomhed,” fortæller Jannie. ”Jeg frøsår og forspirer til den store guldmedalje i forårsmånederne, og sidder tit med snuden nede ved de små babyspirer, for at sikre mig de har det godt.”

 

Kreativitet er en stor del af Jannies hverdag – på arbejdet og i fritiden. Hun holder af at male og tegne. Men kvalitetstid med familie og venner bliver også vægtet højt. Jannie bor i Aabybro med sin mand og tre børn. ”Vi har netop købt en grund og skal til at tegne hus her over vinteren. Det bliver et spændende projekt som vi glæder os meget til – og grunden er 1288m2, så der er god plads til en stor have.”

 

Få 360 graders rådgivning om dit setup, og lad os hjælpe dig med at tage dine automationsønsker til næste niveau. Ring til os på +45 9771 0044.


Kontakt os

 

Vi sidder klar til at svare på dine

spørgsmål samt tage en uforpligtende

snak om mulighederne med

produktionsoptimering i din virksomhed.

Når du udfylder formularen accepterer du samtidigt, at vi må opbevare dine oplysninger i henhold til vores privatlivspolitik.